Landet På Midtfyn

En landsbyklynge

Gislev, Kværndrup og Ryslinge

Forsiden Landsbyklyngen Attraktioner Kalender Kontakt os

A. P. Andersen

Jeg er tilflytter til området. Har været ansat i såvel Gislev som Ryslinge, som lærer siden 1977. Har været viceskoleinspektør og afdelingsleder i henholdsvis Ryslinge og Gislev fra 2001 til 2011 samt andre legitime sidespring undervejs. I dag lever jeg en pensioneret tilværelse med stor interesse for udviklingen af vores lokalområde.

”Landet på Midtfyn” er det nye tiltag i vores gamle samarbejde før kommunesammenlægningen i 2007.

Vi har mange fælles gøremål for at skabe interesse for tilflyttere til vores egn, som er præget af sport, teater og musik, og hvor frivilligheden er den bærende kraft. Nærhed, fællesskab og ansvar er bærende elementer i vores samliv, derfor er det bydende nødvendigt, at vi står sammen om at holde fast i vores værdier, når vi skal udvikle ”Landet på Midtfyn”, som et attraktivt sted at bo, og hvor man kan udfylde sit liv, både i fællesskab og individuelt.